AP Pension
AP Pension

Information Security specialist til Governance, Risk og Compliance

Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, hvor vi søger en engageret Information Security specialist, som vil være med til at sætte retningen for vores nyoprettede Governance, Risk og Compliance team i Informationssikkerhedsafdelingen.

Om jobbet

Du bliver en del af en engageret afdeling på 12 kolleger, som har ansvaret for at rådgive, implementere og kontrollere informationssikkerhedsområdet, samt for databeskyttelse generelt. Du vil derfor arbejde tæt sammen med både vores GDPR-specialister, DPO og med kolleger, der fokuserer på de mere tekniske vinkler af informationssikkerhed.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Løbende risikovurderinger af processer, systemer og leverandører
  • Kontrollere efterlevelse af vores politik for it-sikkerhed
  • Etablere forretningsgange og awareness-kampagner
  • Videreudvikle vores processer og planer ved beredskabshændelser
  • Planlægge it-revision i relation til vores ansvar som leverandør for flere vigtige samarbejdspartnere.
  • Arbejde med lovovervågning og GAP-analyser i forhold til vores efterlevelse, herunder arbejde konkret med efterlevelse af den kommende forordning, DORA (Digital Operational Resilience Act).
  • Drive videreudvikling af vores ISMS-processer og systemunderstøttelse
  • Udarbejde rapportering på området til vores ledelse og bestyrelse
  • Sikre at opgaver i dagligdagen bliver prioriteret og løst, og at de er koordineret i forhold til de andre teams i afdelingen
  • Bidrage til at vores kolleger i forretningsområderne kender teamet og den rådgivning vi kan give dem
  • Sikre et højt niveau af forretningsforståelse i teamet

Din profil

Du har solid erfaring indenfor informationssikkerhedsområdet, relevante standarder og en generel it-forståelse, så du kan sparre med de øvrige sikkerhedsspecialister i afdelingen. Du er struktureret og har erfaring med at styre opgaver og projekter i mål. Du er udadvendt og engageret i at skabe relationer uden for afdelingen, særligt med vores systemejere. Du trives med at være i et team, hvor du skal være med til at opbygge og etablere afdelingens ansvarsområder og snitflader udadtil.

Derudover forventer vi, at du:

  • Du har en it-relateret baggrund og uddannelse, og min. 3 års erfaring med informationssikkerhedsområdet
  • Du er god til at kommunikere om komplekse problemstillinger på forskellige niveauer i organisationen, og stiller dig gerne forrest med vigtige budskaber til forretningen
  • Du kan modne og drive Governancen for informationssikkerhedsområdet
  • Du har kendskab til CIS kontroller og ISO27001

Vi tilbyder

  • En dagligdag i en engageret afdeling, hvor vi værdsætter og prioriterer at have det sjovt sammen og en uformel omgangstone
  • At arbejde sammen med dygtige kolleger på tværs af hele virksomheden
  • En udfordrende og spændende hverdag, i en virksomhed som er under forandring mod mere enkle og simple processer og systemlandskab
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder og frihed til at definere egne ansvarsområder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Mulighed for god fleksibilitet og hjemmearbejde
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St.

Vi har brug for dig hurtigst muligt.

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige, så vent ikke for længe med at søge!

Vi samarbejder med Rekrutteringsgruppen ApS på denne stilling. Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef Peter Mogensen på info@rekrutteringsgruppen.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.1012.PM oplyst

Hvis du ønsker at søge denne stilling, kan du sende ansøgning og dit CV til info@rekrutteringsgruppen.dk eller uploade ansøgning og CV på via linket herunder.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Om AP Pension

AP Pension er Danmarks fjerdestørste kommercielle pensionsselskab med hovedkontor på Østerbro i København. Vi har mere end 100 års erfaring i branchen, og holder fast i styrkerne ved at være et kundeejet selskab. Vi tror på, at en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine faglige kompetencer i spil, gør vores virksomhed endnu bedre. Hvis du deler vores værdier og vores begejstring for at sikre danskernes forsikringer og pension, så skal du blive en del af AP Pension.

Send ansøgning til denne stilling

Sådan gør du

Udfyld formularen til højre for at indsende den ansøgning. Vedhæftet dit CV via upload funktionen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon  +45 26 35 30 30 eller mail info@rekrutteringsgruppen.dk

Accepted file types: pdf, docx, doc, Max. file size: 256 MB.

Share via
Copy link
Powered by Social Snap