gf-forsikring-logo
gf-forsikring-logo

GF Forsikring søger en QA teknisk specialist til software test automation

GF Forsikring søger en QA teknisk specialist til software test automation

 

Har du erfaring med testautomatisering, har du en god forretningsforståelse og er du fagligt nysgerrig, så kom og bliv en aktiv del af GF’s it-transformationsrejse.

IT i GF Forsikring er i en rivende udvikling, og vi leder efter dig, der vil elske at sætte dit eget præg på vores it-landskab – målrettet og selvkørende, når det kræves. Vi leder efter dig, der har praktisk erfaring med automatiserede testværktøjer, hvor du har skrevet og udført tests, dig som går nysgerrigt og konstruktivt til opgaven, og som deler din viden for at få den rigtige løsning på plads.

Du bliver en del af en organisation, hvor du får indflydelse, og hvor omgangstonen er uformel og kompetencerne høje. Din opstart er nøje tilrettelagt, så du har de bedst mulige forhold for at komme godt i gang i dit job og team. Og så har vi slet ikke nævnt vores super gode frokostordning, mange sociale arrangementer, og at du endda kan få løsnet musklerne hos husets massør.

Arbejdsstedet er Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, og der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Er afstanden fra dit hjem til GF Huset stor, så tager vi gerne en snak om det.

Bliv en del af en agil transformation og få mulighed for at sætte dit eget præg

I GF arbejder vi efter principperne i SAFe, og vi er i gang med en gennemgribende agil transformation af måden, vi arbejder på i IT. Vi stiller hele tiden nye og skærpede krav til måden, vi udvikler og kvalitetssikrer vores software på. Vi ønsker at styrke arbejdet med test og kvalitetssikring ’fra feature til release’, og vi har et stort fokus på brugen af automatiserede tests. Vores ambition er ’continous delivery’ og hyppige releases uden at gå på kompromis med den høje kvalitet, der kendetegner vores arbejde. I dit nye job får du stor indflydelse på, hvordan vi indfrier den ambition.

Som QA teknisk specialist bliver du en del af Quality and Process afdelingen i IT med 15 medarbejdere og med reference til afdelingschefen. I det daglige indgår du i et tværfagligt leveranceteam som foruden dig selv består af it-udviklere, en scrum master og en product owner.

Porteføljen spænder over alt fra vores hjemmeside og selvbetjeningsunivers til forsikringsmedarbejderens interne arbejdsplads og vores forsikringssystem. Porteføljen er kompleks, teknologierne er mange, og i en travl hverdag er behovet for en effektiv og samtidig grundig kvalitetssikring stigende. I GF styrker vi derfor vores kompetencer og indsatsen på området for test og QA.

Du arbejder agilt og tilstræber høj kvalitet i alle leverancer

Agile teams er din hjemmebane, du har erfaring med ’Agile Testing’, og du udlever princippet om at test er fælles ansvar for hele det agile team. Som QA teknisk specialist i GF er du i tæt kontakt med vores forretning, og du har fokus på at udvælge hvilke dele af testen, der bør automatiseres for at sikre et højt kvalitetsniveau, såvel som en høj grad af vedligeholdelsesvenlighed.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, og at du har suppleret din faglige bagage med relevante certificeringer og/eller arbejdserfaring indenfor området Quality Assurance.
  • Er fagligt nysgerrig og bredt funderet, og du har erfaring med flere teknologier/platforme indenfor dit felt.
  • Har erfaring med Unittest og kan sparre med it-udviklerne
  • Har lyst til og flair for at forstå bruger- og kundebehov, og sætte dig ind i deres sprogbrug og domæne
  • Har erfaring med testautomatisering og kan inspirere dine kollegaer med nye måder at automatisere testindsatsen.
  • Har erfaring med at udarbejde og vedligeholde testcases
  • Er løsningsorienteret og proaktiv, og sammen med leveranceteamet stræber efter at opnå høj kvalitet i leverancerne.
  • Er resultatorienteret med sans for detaljer, og du går struktureret til værks.

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Testværktøjer som f.eks. Qmetry og UiPath
  • Værktøjer som Postman m.fl.

Har du lyst til at blive en del af GF?

I GF taler vi om en særlig kultur eller ”GF-ånden”, som er det, som gør GF Forsikring til en helt særlig arbejdsplads. Vi lever ”overskud til hinanden” og hos os bliver du altid mødt med et venligt smil, et godmorgen på trappen og stor imødekommenhed. Vil du være en del af det særlige fællesskab, som vi har i GF, så send os din ansøgning og CV på linket nedenfor.

Vi har brug for dig hurtigst muligt.

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige, så vent ikke for længe!

Vi samarbejder med Rekrutteringsgruppen ApS på denne stilling, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så kontakt rekrutteringschef Peter Mogensen på pm@rekrutteringsgruppen.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.1002.PM oplyst.

Hvis du ønsker at søge denne stilling, kan du sende ansøgning og dit CV til info@rekrutteringsgruppen.dk eller uploade ansøgning og CV på via linket herunder.

GF Forsikring er et medlemsejet selskab med mere end 300.000 medlemmer. Med mere end 650 kolleger spredt over hele Danmark arbejder vi lokalt over hele landet. Og vi arbejder også digitalt. To år i træk er GF Forsikring kåret som Årets Digitale Finansvirksomhed inden for forsikring. For os handler det altid om at give medlemmerne den hjælp og service, de har brug for. Og når året er gjort op, så deler vi overskuddet. I 2022 er overskudsdelingen mere end 265 mio. kroner til medlemmerne

Som medarbejder i GF Forsikring bliver du tilbudt en attraktiv pensionsordning, særlige medarbejdergoder herunder forsikringer med rabat, god kantine- og massageordning og mange sociale arrangementer. Vi tilbyder dig desuden et grundigt introduktionsforløb, hvor vi giver dig et bredt indblik i GF Forsikring, dine kollegaer og vores virksomhedskultur, der er grobund for vores vækst.

Send ansøgning til denne stilling

Sådan gør du

Udfyld formularen til højre for at indsende den ansøgning. Vedhæftet dit CV via upload funktionen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon  +45 26 83 23 59 eller mail info@rekrutteringsgruppen.dk

Accepted file types: pdf, docx, doc, Max. file size: 256 MB.

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap