Vi søger en Senior Frontend udvikler 

til Codans digitale team – online løsninger

Du har +5 års erfaring med udvikling i .Net Core, ReactJS, Angular o.lign.

 

Baggrund

Det digitale team udvikler de onlineløsninger, som Codans partnere bruger hver eneste dag. Kodekvaliteten, funktionaliteten og brugeroplevelsen i løsningerne, som Codans partnere interagerer med, er uhyre vigtige. Partnerkanalerne er af stor strategisk betydning i Codan, hvor Codan udvikler til partnerskaber via portaler, integrationer og frames.

Som udvikler indgår du dermed i et større community med faglig udvikling og sparring, som rækker ud over de agile teams. Teknisk set fokuserer vores IT-strategi bl.a. på automatisering og cloud med en headless arkitektur for eksternt vendte platforme.

Ny udviklingsplatform

Codan har en ambitiøs digitaliseringsagenda og arbejder målrettet med at øge brugen af digitalisering og selvbetjening. Codan har investeret massivt i kernesystemer, og har nu fuldt fokus på nye platforme for at skabe enklere og nemmere brugeroplevelser for kunder, partnere og interne brugere. Codan har en spændende agenda fyldt med både kundevendte og internt fokuserede digitaliserings- og automatiseringstiltag, der alle bidrager til skabe spændende og effektive løsninger. Codan har valgt en agil udviklingstilgang og er organiseret i en række agile teams, hvor opgaverne løses samarbejdende, i højt tempo, med kreative vinkler og med høj faglig sparring.

Stillingen

Du vil være med til at definere og udvikle digitale forretningsløsninger som del af et selvorganiserende scrum team. Opgaverne vil være mangeartede, og du er i høj grad med til at sikre sammenhæng på tværs af vores applikationer, og at nye spændende løsninger lever op til vores ambitiøse mål.

Du vil bl.a. beskæftige dig med følgende:

  • Som en del af et selvorganiseret udviklingsteam er du med til at sikre, at de prioriterede opgaver kommer godt igennem et sprint med klar fokus på at levere i høj kvalitet
  • Være med i design af platformens fremtidige arkitektur for vores digitale løsninger
  • Udfordre og inspirere Product Owner og udviklingsteam (andre udviklere og Digital Business Developers)
  • Indgå i et tæt samarbejde med Tech Leads, Solution Manager, Solution Architect og DevOps for at sikre en ensartet kvalitet og sammenhæng på tværs af løsninger
  • Koordinere og udvikle med udviklere i andre teams på tværgående opgaver og afhængigheder
  • Være med til at definere, udvikle og vedligeholde tekniske tests, og give konstruktiv feedback i code review-process

De primære anvendte teknologier er:

  • .NET Core
  • Next.js
  • React JS
  • Umbraco – headless CMS
  • Storybook – design system
  • Microsoft technologies, inkluderer Azure DevOps til planlægning, test og byg

Din profil

Dit bidrag til det gode humør og energien i teamet er afgørende. Der lægges stor vægt på work-life balance, men det er samtidig vigtigt, at du som person trives med at tage ansvar og kan navigere i en hverdag med et højt tempo, når det er nødvendigt. Du er iderig og har let ved at se nye muligheder, samt et skarpt øje for at leverancerne er af høj kvalitet i et foranderligt arbejdsmiljø. Du trives i et agilt set up og bidrager gerne til vores agile transformation.

Du har flere års erfaring med udvikling af digitale løsninger og bruger din viden til at udfordre og inspirere dine kollegaer. Du har en holistisk tilgang til at udarbejde overblik og udvikle det perfekte API. Du behersker både skriftligt og mundtligt dansk og engelsk flydende.

Codan tilbyder bl.a. også:

  • Mulighed for at sætte dit præg på den tekniske platform  applikationerne bygges på samt faglig udvikling
  • Centralt beliggende lokation i København
  • Gode personaleforhold, herunder ekstra ferie, høj firmabetalt pension og et rigt foreningsliv
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde og på vores moderne kontor i hjertet af København
  • Sund kultur med vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • Et organisk voksende agilt set-up baseret på behov frem for et specifikt skaleringsrammeværk

For at ansøge

For nærmere oplysning om jobbet og komplet stillingsbeskrivelse kontakt venligst Peter Mogensen på info@rekrutteringsgruppen.dk.

Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.984.PM oplyst.

Hvis du ønsker at søge denne stilling, kan du sende ansøgning og CV til info@rekrutteringsgruppen.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Senior Frontend udvikler til Codans digitale team