SCADA MES Engineer til Hedensted, Odense eller Ballerup

 

Er du en dygtig ingeniør med gode SCADA/MES kompetencer, eller har du interesse for at arbejde indenfor dette felt? Så har vi jobbet til dig i Hedensted, Odense eller Ballerup.

Eltronic A/S vækster, og udvider nu teamet med flere medarbejdere.

Eltronic A/S er førende automationsleverandør til nogle af Danmarks største industrivirksomheder og har brug for flere dygtige ingeniører til at understøtte vores vækstrejse. 

Som SCADA MES ingeniør hos Eltronic bliver du en del af en global virksomhed, som udvikler og leverer SCADA MES systemer som grundlag for produktionsafvikling. Kunderne efterspørger domænekendskab og kompetencer, da der som leverandør leveres hele paletten inden for produktions IT-løsninger.

Eltronic er Endorsed partner for AVEVA og er dermed et af de stærkeste huse i Danmark hvad angår AVEVA kompetencer. SCADA og MES systemerne er baseret på AVEVA, .NET og SQL-databaser, hvoraf der udarbejdes standardiserede moduler og kundetilpassede løsninger.

Har du interessen eller lysten til at arbejde med SCADA MES, skal vi nok klæde dig på til opgaven.

Motiveres du af at arbejde med hele udviklingsprocessen – lige fra teknisk afklaring til implementering af den endelige løsning – og trives du i rollen, der hele tiden er på forkant med tidens tekniske tendenser? Så er det muligvis dig, vi søger!

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikling af unikke løsninger i tæt samarbejde med kunderne – herunder deltage i kundemøder med det formål at sikre den tekniske afklaring.
  • Udarbejde tekniske specifikationer.
  • Design og programmering af løsninger.
  • Bidrage til den fortsatte standardisering af Eltronic’s og kundernes softwareløsninger.

Stillingen refererer til SCADA MES Manager, og du vil blive du en del af SCADA MES-teamet i henholdsvis Hedensted, Odense eller Ballerup alt efter, hvad der aftales.

Du skal forvente omkring 15 – 30 rejsedage årligt, hvilke du selv har stor indflydelse på planlægningen af.

Din baggrund
Stillingen stiller store krav til såvel menneskelige kvalifikationer som din evne og lyst til at kommunikere på tværs af funktioner. Din gennemslagskraft, dit smittende engagement samt din evne til at kommunikere er medvirkende til et vellykket samarbejde og gode resultater.

Din faglige baggrund kan være softwareingeniør, ICT-ingeniør, elektroingeniør eller lignende. Det anses ikke som et krav, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med AVEVA System Platform, SCADA eller PLC. Herudover forventer vi, at du:

  • har en god forretningsforståelse og kan samarbejde på tværs af funktioner.
  • er innovativ og motiveres af at arbejde med høje standarder og langsigtede løsninger.
  • er detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst.
  • er dygtig og din faglige stolthed er stor.
  • taler og skriver dansk og engelsk.

Eltronic tilbyder
Du bliver en del af en velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres kvalitet, en uformel organisation med højt til loftet og et stærkt socialt kollegaskab. Du indgår i et team, hvor gode resultater betyder mere end titler samt en afdeling, der ser frem til at byde deres nye kollega velkommen ombord.

Du tilbydes kontinuerlig faglig og personlig udvikling kombineret med et stort ansvar.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef:
Peter Mogensen på email pm@rekrutteringsgruppen.dk

Du kan sende din ansøgning og CV til info@rekrutteringsgruppen.dk . Denne stilling har ref. nr. A.989.PM

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, så send din ansøgning allerede nu, hvis du gerne vil være en del af holdet.

 

Danmarks førende automationshus
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 20 års erfaring inden for automatisering, digitalisering og optimering af produktionssystemer og processer.

Med udgangspunkt i deres specialist- og generelistviden inden for branchen hjælper de større industrikunder til en mere effektiv, enkel og bæredygtig produktion. Alle kompetencer er samlet  in-house – lige fra rådgivning og konceptudvikling til produktion og installation.

Virksomheden beskæftiger mere end 160 ingeniører, teknikere og specialister inden for en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.

Eltronic A/S udvikler, leverer og servicerer automations- og produktionsløsninger til kunder i fødevare-, life science- og fremstillingsindustrien.

SCADA MES Engineer til Hedensted, Odense eller Ballerup