Vi søger til kendt innovativ softwarevirksomhed i Aarhus en dygtig

Sales & Innovation Consultant – High Class Software Solutions

”New Biz, Account Management & Business Development”

Virksomheden:

Virksomheden har et stærkt brand i markedet, hvilket betyder, at virksomheden bliver taget meget seriøst og oplever et ligeværdigt forhold mellem kunde og leverandør. Virksomheden er også proceslet, hvilket gør det nemt at eksekvere innovative ideer. En flad organisationsstruktur giver også den enkelte en stor frihed og beslutningskompetence.

Virksomhedens succes skabes bl.a. ved:

  • at gennemføre nyskabende it-projekter inden for flere brancher.
  • at være stærk til innovationsprocesser.
  • at mestre en agil udviklingsproces gennemført af højtkvalificerede softwareudviklere.
  • ikke at love mere end der kan holdes.
  • at have udviklere som både kan kode og hjælpe med at kvalificere leads.
  • at besidde stor domæneviden fra mange IT projekter på tværs af sektorer og teknologier.
  • at være et hold af dygtige medarbejdere, der altid står parate til at hjælpe kunder i pressede situationer.

Stillingen:

Du bliver en del af en international og stærkt voksende koncern. Din primære opgave bliver at opsøge nye kunder for derved selvstændigt at kunne skabe gode relationer og indgå samarbejdsaftaler. Den sekundære opgave bliver at skabe mersalg til eksisterende kunder samt lave løbende opfølgning i form af bl.a. aktivitetsforslag. Yderligere vil en rolle som ”innovator” være vigtig for virksomheden i form af at kunne bidrage med forretningsudvikling på salgsområdet.

I virksomheden samarbejder man på tværs og hjælper hinanden til at opnå de bedste resultater, og du bliver en del af de engagerede kolleger. Du vil få et stort netværk med kolleger fra alle kontorer ikke kun i Danmark men også globalt med mulighed for at have kunder i mange industrier, herunder finans, telco, transport, retail mv. Arbejdsmiljøet er præget af en høj grad af frihed og fleksibilitet, hvor man elsker at arbejde med mennesker, der er engagerede og idérige. Der er ikke langt fra tanke til handling i virksomheden.

Du tilbyder:

  • Dokumenteret salgs-/account management erfaring fra IT-branchen, gerne fra et IT udviklingshus.
  • Et godt netværk og fundament, som du kan videreudvikle.
  • At kunne understøtte firmaets succeskriterier som er: ”Trustworthy – Transparent -Dedicated – Accountable”
  • Stor lyst og interesse i at være opsøgende, nysgerrig og netværksskabende, og du kan fastholde kunders engagement, interesse og loyalitet.
  • At være synlig ude ved kunder, og dygtig til at udarbejde målsætninger og strategier i dit salgsarbejde, som du gerne visualiserer for hele virksomheden.
  • Sans for god kvalitet og detaljer, og du har overblik og er dygtig til opfølgning.
  • Solid teknisk forståelse og interesse for IT, som er erhvervet gennem min. 3 år i IT-branchen.
  • En uddannelse som kan være mange – det vigtigste er din personlighed og dit drive i forhold til at skabe nye kunderelationer.
  • Sprogkundskaber i dansk og engelsk på såvel mundtligt som skriftligt højt niveau.

Virksomheden tilbyder:

  • Selvbestemmelse og frihed under ansvar.
  • Løbende faglig uddannelse inden for nyeste IT-teknologiområder.
  • Højt fagligt miljø med store udviklingsmuligheder.
  • Strategi-tur med fokus på teambuilding og firmakultur.
  • Laptop, smartphone og bredbånd.
  • Relevant oplæring i agil forståelse (deltagelse i kurser).
  • God frokostordning.
  • Som ny i virksomheden har du fra dag ét tilknyttet en kollega, som guider dig igennem den første tid.

Yderligere information:

For nærmere oplysning om jobbet kontakt venligst Peter Mogensen på info@rekrutteringsgruppen.dk.
Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.934.PM oplyst. Hvis du ønsker at søge denne stilling, kan du sende ansøgning og dit CV til info@rekrutteringsgruppen.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

rekrutteringsgruppen

 

Sales & Innovation Consultant – Aarhus