Vi søger dygtige .Net/C# Softwareudviklere til Sydbanks hovedkontor i Aabenraa

(Tech Stack – C#, .NET Framework, .NET 6. ASP.NET Core, REST – MS SQL Server)

Vi tilbyder

Har du fingeren på pulsen når det kommer til nye udviklingsværktøjer og muligheder, så har vi et job til dig. Sydbank er DK’s 3. største bank med en af Sønderjyllands største IT-afdelinger og  en bred vifte af IT-funktioner. Det giver gode langsigtede karriere- og udviklingsmuligheder for dig.

Om stillingerne

Vores IT-organisation er organiseret i produktteams, efter de forretningsvendte produkter vi udvikler. Vi arbejder i hverdagen efter agile principper og med stor selvbestemmelse og indflydelse i de enkelte teams. Vi er så heldige, at mange af vores brugere og interessenter sidder tæt på os i hverdagen, så vi har et stærkt samarbejde med hinanden. Vi vægter vores udvikleres værktøjskasse højt, og derfor har vi valgt, at vi i løbet af 2021 og 2022 implementerer en ny teknisk platform efter cloud-native-principper kombineret med en strategisk satsning på i højere grad at indføre DevOps metodikker og principper.

Din opgave vil både være at udvikle, integrere og vedligeholde løsninger, samt være med til at tegne arkitekturen for nye løsninger. Teams består, udover dig, af andre udviklere, en Scrum Master og en Product Owner. Vi søger passionerede softwareudviklere til vores teams:

Team Rådgivning

  • Teamets løsninger er bl.a. applikationer udviklet i C#/.net, rapporter baseret på MS SQL og SSRS/PowerBI, et helt økosystem baseret på MS Dynamics CRM og RPA løsninger udviklet med Kofax Kapow. Vi står bl.a. lige nu overfor at skulle migrere CRM til skyen, og der er også en spændende implementering af et automatisk marketingssystem baseret på MS CRM i kikkerten.

Team Kredit & Stab

  • Teamet integrerer og udvikler større og mindre løsninger til bankens 2100 medarbejdere, eksempelvis kreditsystemer, HR-system og økonomi-systemer, i samarbejde med Bankdata og andre leverandører og selvfølgelig vores kolleger i forretningen.

Om dig

Du skal være stærk i din faglighed, være med til at udvikle og løfte vores løsninger og løsningsarkitektur, være sparringspartner for vores forretningsområder omkring teknologiske muligheder og være en teamplayer.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant IT-uddannelse inden for Softwareudvikling/programmering
  • har min. 2-3 år praktisk erfaring som Softwareudvikler
  • har en brændende interesse for, hvad der rører sig på den teknologiske front
  • kan – og har lyst til at agere sparringspartner med vores forretningsområder og kolleger i IT
  • arbejder struktureret, tager initiativ og trives med en travl hverdag
  • kan monitorere og vedligeholde løsninger ud fra ”you build it, you run it” DevOps-principper

Vi arbejder med disse teknologier og produkter, som du gerne skal have erfaring med:

  • C#, .NET Framework, .NET 6. ASP.NET Core, REST – et “must”
  • MS SQL Server, T-SQL – “must”
  • OpenShift/Kubernetes, ArgoCD – “nice to have”
  • Azure DevOps (git, pipelines) – “nice to have”
  • Jira, Confluence – “nice to have”

Praktisk information

For nærmere oplysning om jobbet kontakt venligst Peter Mogensen på info@rekrutteringsgruppen.dk.

Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.980.PM oplyst.

Hvis du ønsker at søge denne stilling, kan du sende ansøgning og dit CV til info@rekrutteringsgruppen.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

 

.Net/C# Softwareudviklere til Sydbank