It-løsningsarkitekt med baggrund fra softwareudvikling til GF Forsikring

Kan du lave løsningsarkitektur sammen med forretnings- og it-teams?

Vi har travlt og har brug for endnu en dygtig løsningsarkitekt til vores It Arkitektteam. I GF Forsikring har vi igennem det sidste år prioriteret at styrke driften og fundamentet herunder vores systemer. Arkitektteamet former, forvalter, formidler og forbedrer den tværgående arkitektur i GF’s samlede forretnings- og systemlandskab, altså Enterprise arkitekturen. Vi står foran store og spændende opgaver blandt andet med at realisere en ny målarkitektur, som vil betyde væsentlige forandringer i vores systemlandskab, og måden vi gør ting på. Du vil skulle referere til it-direktøren.

Arbejdsstedet er Jernbanevej 65, 5210 Odense N.

Dine arbejdsområder

It Arkitektteamet sætter rammer for løsningsarkitekturer og hjælper og støtter, når disse skal udarbejdes.

Det arbejde bliver du en vigtig del af. Du får stor indflydelse på, hvordan vi skruer it-løsninger sammen, også på de tekniske rammer som løsningerne lever i. Din vigtigste opgave bliver at forstå de forretningsmæssige behov og omsætte dem til bæredygtige løsninger sammen med andre kollegaer i IT. Du kommer til at arbejde med mangeartede it-områder og får kontaktflader til hele forretningen.

Opgaverne

  • Udarbejde løsningsarkitektur sammen med forretningen, udviklings-, platforms- og driftsteams
  • Formidle, rådgive og udarbejde governance ifm. mål-, reference- og løsningsarkitekturer
  • Arbejde med enterprisearkitektur, herunder arkitekturprincipper, -politikker og langsigtede tiltag
  • Rammesætning og sparring med afdelingerne It Udvikling, It Platform Services og It Drift ifm. etablering af en ny udviklings- og runtime-platform
  • Systemarkitekt- og løsningsarkitektarbejde ifm. SAFe processer

Forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Har baggrund som senior software udvikler og med erfaring som løsningsarkitekt
  • Kan formidle tekniske løsninger bredt til forskellige modtagere på en let forståelig måde
  • Er god til at forstå og omsætte forretningsbehov til software løsninger i tæt dialog med udviklingsteams
  • Udfordrer dig selv og andre frem mod den rigtige it-løsning ved at stille de rigtige tekniske- og it-arkitektoniske spørgsmål
  • Er selvkørende, struktureret og grundig
  • Evner at træde to skridt baglæns for at se helheden

Det er en fordel hvis:

  • Du har arbejdet som enten tech lead, lead developer, teknisk projektleder eller lignende på senior niveau
  • Du har stor interesse i at lave it-arkitektur med DevOps og Cloud løsninger

Vi tilbyder en plads i et team der lægger vægt på faglighed og samarbejde. Vi sætter en ære i, at der er kvalitet i det vi afleverer.

Vi arbejder i en uformel atmosfære, hvor faglig stolthed, frihed under ansvar og store muligheder for at præge sin egen hverdag, bliver blandet med et godt kollegialt sammenhold.

Som medarbejder i GF bliver du tilbudt en attraktiv pensionsordning, særlige medarbejdergoder herunder forsikringer med rabat, god kantine- og massageordning og mange sociale arrangementer.

Vi har brug for dig hurtigst muligt. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige, så vent ikke for længe!

Vi samarbejder med Rekrutteringsgruppen ApS på denne stilling, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så kontakt rekrutteringschef Peter Mogensen på pm@rekrutteringsgruppen.dk.

Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.973.PM oplyst.

Hvis du ønsker at søge denne stilling, kan du sende ansøgning og dit CV til info@rekrutteringsgruppen.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

It-løsningsarkitekt med baggrund fra softwareudvikling