Senior DevOps engineer søges til Codans nye cloud applikationsplatform

Vil du være med til at skabe DevOps magi i Codan?

 

Baggrund

Til vores QA/DevOps team søger vi en ambitiøs erfaren DevOps engineer til at være med til at bygge fundamentet for Codans fremtidige fuld skala DevOps-proces, hvor fokus både vil være på DevOps og testautomatisering.

Efter i en årrække at have opereret med et skandinavisk setup, er vi ved at opbygge Codans egen IT-organisation understøttet af en insourcing strategi. Som udvikler indgår du dermed i et større community med faglig udvikling og sparring som rækker ud over de agile teams. Teknisk set fokuserer vores IT-strategi bl.a. på automatisering og cloud med en headless arkitektur for eksternt vendte platforme.

Stillingen

Du vil være med til at definere og udvikle DevOps-processen for forretningsløsningerne, der leveres af vores agile applikationsteams og for Codan generelt. Og du vil i høj grad være med til at sikre at vores DevOps løsning hænger sammen på tværs af vores applikationer og processer. Som følge af vores valg af ny DevOps-tankegang, vil en af opgaverne også være at bidrage til den nye kultur omkring test, der skal etableres i vores applikationsteams. Du vil altså være med til at rykke Codans QA/DevOps modenhed flere niveauer op.

Du vil bl.a. skulle beskæftige dig med at:

  • Definere DevOps processen
  • Udvikle DevOps processen
  • Vedligeholde DevOps processen
  • Sikre muliggørelse af testautomatisering
  • Samarbejde tæt med udviklere i vores applikationsteams samt solution manager, solution arkitekt og IT-drift
  • Formidle viden til, og arbejde med kulturen hos, vores applikationsudviklere og business developers i et CI/CD setup
  • Udarbejde tekniskdokumentation
  • Vurdere fejlmeldinger og bugs på QA/DevOps applikationen

De primære anvendte teknologier er:

  • Azure DevOps
  • Repos / GitHub
  • Test Plans, Pipelines & Releases
  • PowerShell
  • Testværktøjer for xUnit (Unittests), Swagger (API-tests) og Katalon (GUI-tests)
  • Udviklingsplatformen er en Microsoft baseret headless arkitektur, .NET5.0, React, Umbraco med hosting i Azure Cloud
  • Terraform (open source infrastructure as code)

Din profil

Dit bidrag til det gode humør og energien i teamet er afgørende. Du trives med at tage ansvar og kan navigere i en hverdag med et højt tempo, når det er nødvendigt. Du er iderig og har let ved at se nye muligheder. Du har nogle års erfaring som DevOps engineer, som kan være forankret i enten IT-Infrastruktur og/eller i IT-udvikling. Har du erfaring er med GitHub Actions, Atlassian DevOps vil vi det være et plus. Vi ser meget gerne, at du også har god erfaring med cloud og container teknologier. Du er også stærk både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

Vi tilbyder bl.a. også:

  • Centralt beliggende lokation i København – Codanhus
  • Gode personaleforhold, herunder ekstra ferie, høj firmabetalt pension og et rigt foreningsliv
  • Vi lægger stor vægt på work-life balance med fleksibel arbejdstid og hjemmearbejdsdage
  • Sund kultur med vægt på at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • Et organisk voksende agilt setup baseret på behov frem for et specifikt skaleringsrammeværk

For at ansøge

Yderligere information

For nærmere oplysning om jobbet kontakt venligst Peter Mogensen på info@rekrutteringsgruppen.dk.

Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.965.PM oplyst.

Hvis du ønsker at søge denne stilling, kan du sende ansøgning og dit CV til info@rekrutteringsgruppen.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Senior DevOps engineer til cloud applikationsplatform